Fast apparatur (”togskinner”)
Dette er den mest præcise form for tandregulering, og er oftest også den hurtigste vej til målet. Denne bøjletype kan anvendes til alle former for tandstillingsafvigelser.
Det faste apparatur består af små beslag / låse der limes på tænderne. Låsene forbindes med en metaltråd der skaber tandflytningen, når den søger tilbage til sin grundform.
Det faste apparatur findes i to grundudgaver – metal eller tandfarvet. Der kan i de fleste tilfælde vælges hvide låse mod en mindre merpris.